|
« Hvor er
ungdommen dog smuk – og forsvinder så hurtigt »
Laurent de Médicis (1449-1492)
Ligesom ambasadøren Ono no Imoko
Som bliver til praesten Senmu, digter jeg til dig
Denne blomster offergave, åh Gud stilhedens lethed !
Tag af min haend disse tre blomster
Det trinitanske tegn for en aegte følelse :
Den ene staerkere end de to andre!
Modtag denne beskedne buket,
Gud stilhedens mildhed
Jeg ved af fremfor den kungfutsianske yppighed
Foretraekker du, åh min Gud tavhedens tårer,
De blide, diskrete hårdførte blomster
Må min sjæl, fyldt af oprigtighed
Bøje sig ved dinne fødder.
Ǻh min Gud, frels mig fra
Løgne og svigt
Kvaestelser, forfald, tåbelighed,
Tilintetgørelse og fornaegtelse som lurer
Min faerd mod aftenen!
Nej, åh min uskyldsrene Gud,
Jeg vil ikke Rammes af vanvidet
Ligesom herre Hideyoshi
Som blev vanvittig af blomster!
Red mig fra disse umådelige fantasier
Af disse højlydte bestemmelser!
Som du guden over de modne vande,
Elsker jeg det udsøgte i
Dets extreme klarhed
Markernes pastorale elegance
Den adle storsindethed
Skønheden i dens største
Vaesentlige ytring!
Thi for dig, roens Gud,
Tilhører den evige lykke
Og den udsatte tid
Tiden som aldrig opnører
Traduit
en danois par Nina Rasmusen
|
